Nyhedsbrev 1 - 2009
Nye centre åbnet:
I Danmark er for nylig åbnet centre i Solrød og i Lyngby.
Adresser og oplysninger findes på websiten.
I udlandet er netop åbnet center nr. 2 i Dubai og Abu Dhabi ventes snart at følge efter.
Sofie Lassen-Kahlke og Christiane Schaumburg-Müller træner i Concept 10 10.
Mange kender dem fra TV serien 2900 Happiness, og Sofie er jo også meget kendt for filmene Anja og Viktor.
Læs her hvad de siger om deres erfaringer med Concept 10 10 træningen:
Effektivt til opstramning af hele kroppen !
Som skuespiller har jeg tit lange arbejdsdage og derfor er min træning i Concept 10 10 til stor gavn, fordi jeg føler mig stærkere, mere udholdende og veloplagt. Derudover kan jeg se og mærke at min krop er blevet strammet op, at jeg er blevet stærkere og har fået bedre kondition.
I mit job er det vigtigt at ha' det godt med sig selv og føle at man er i god form og det er vigtigt for mig at den træning jeg laver giver resultater. Det er en kæmpe fordel at al træning er med personlig instruktør fra start til slut hver gang. Så er jeg sikker på, at jeg får ydet mit maksimale og at jeg ikke laver øvelserne forkert og den ugentlige træning på kun 20 minutter kan altid indpasses i min hverdag.
Sofie Lassen-Kahlke
Skuespiller
Concept 10 10 giver mig hvad jeg har brug for !
Som skuespiller har jeg p.t. en rolle, hvor det er vigtigt, at jeg er tonet og i god form, samt at min forbrænding er god, så jeg kan holde mig slank.
Træningen er overskuelig med 20 minutter om ugen. Det er hårdt, men koncentreret og resultaterne kommer hurtigt, og det at træningen er privat og med personlig instruktør, gør en stor forskel.
Der er ingen spild af tid i Concept 10 10. Det er et middel til et mål, og det er effektivt. Det er hvad jeg har brug for.
Christiane Schaumburg-Müller
skuespiller/danser
Telefontid
Centrene har åbent mandag-fredag 8-20, lørdag 9-18 og søndag 9-20.
Telefoner tages ikke i centrene, da dette ville forstyrre træningen. I stedet svares al telefonisk kontakt til samtlige centre på tlf. 70 27 10 19. Dette nr. svarer mandag-torsdag kl. 9-15.
Udenfor dette tidsrum kan lægges besked (el. e-mail info@concept1010.dk ), og vi vender tilbage hurtigst muligt.
Skaf nyt medlem - Få en gratis træningsgang for hvert nyt medlem !
Hver gang du foranlediger, at et medlem bliver indmeldt, med min. 10 x træning, i et vilkårligt Concept 10 10 center, vil du modtage 1 træningsgang gratis til dig selv.
Det fungerer på den måde, at den person du har anbefalet, ved indmeldelse eller første træningsgang, angiver dit navn som den der har anbefalet vedkommende. Derefter sender vores instruktør i centret en meddelelse til vores IT afdeling om at dit medlemskab skal tillægges en ekstra træningsgang.
Det er en god ide at have et par Concept 10 10 brochurer liggende i din bil eller taske, så du altid har information ved hånden, når du møder potentielt nye medlemmer.
Vi ved at mange af vores medlemmer løbende anbefaler Concept 10 10 til andre og med stor succes. Vi vil derfor gerne sige tak med 1 gratis træningsgang i hvert tilfælde.



